Siden nytår har vi ikke haft et forsvarsforlig, og tavsheden om forsvarsspørgsmålet har været larmende. For regeringen lader flygtninge og skat til at være vigtigere end Rigets sikkerhed. Der er givetvis flere stemmer at hente på de områder, men prioriteringen er ikke betryggende.
Så lykkedes det Danmark at komme ind i 2018 – uden at have et nyt forsvarsforlig på plads ved det gamles udløb. Det må være et godt spørgsmål til historikerne, hvornår det sidst er sket, at Danmark ikke har haft en klart opstillet ramme for forsvaret, men har været nødt til at køre videre med midlertidige budgetter baseret på tidligere års bevillinger.
Det er mildest talt ikke betryggende, at Folketingets partier ikke har været i stand til at overholde deadline. Det vidner ikke om, at man har prioriteret dette spørgsmål særlig højt. Läs artikel