Jørgen Staun, ph.d. og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.
Sveriges og Finlands forventede medlemskab af NATO øger på kort sigt deres sikkerhed mod russisk intimidering og invasion. Begge lande styrker samtidig NATO. Men der er risiko for, at det på længere sigt forstærker sikkerheds-dilemmaet og spændingerne mellem Rusland og USA/NATO i Østersøregionen.
Et af de officielle russiske mål med invasionen af Ukraine i februar 2022 var at holde USA og NATO på behørig afstand af Ruslands grænser. Men en af invasionens afledte effekter er, at Finland og Sverige har ansøgt om medlemskab af NATO-alliancen. Det betyder, at Rusland vil få en ny og meget lang landegrænse til NATO, ligesom hele Østersøområdets sikkerhedsgeografi ændrer sig. Vestlige analytikere taler om, at USA/NATO og Rusland er fanget i et såkaldt sikkerhedsdilemma. Altså, en situation, hvor de tiltag, som den ene side gør, fordi man føler sig truet – for eksempel at flytte militære enheder frem mod grænsen, opstille nye våbensystemer eller tilslutte sig en militær alliance – ser truende ud på den anden side af ”hegnet”, hvorfor den anden side responderer med lignende tiltag, og så fremdeles. […]
Det truer den logistiske understøttelse af dele af Ruslands atomare gengældelseskapacitet, da ca. 2/3 af de russiske søbaserede atomvåben (især placeret på ubåde) er under kommando af Nordflåden, hvis baser befinder sig spredt ud over Kola-halvøen. Set med russiske øjne er også selve baserne truet, da der eksempelvis kun er godt 188 km fra den finske grænseby Neiden til Zapadnaja Litsa, hjembasen for de nye russiske atomare angrebsubåde af Jasen-klassen. NATO kan, set med russiske øjne, bruge Göteborg som anløbshavn og det nordlige Sverige og Finland (og Nordnorge) som opmarchområde for et angreb på Murmansk, og true den russiske atomslagstyrke.
Samtidig betyder NATO-udvidelsen, at det bliver vanskeligt for Rusland i en krisesituation at sikre forsyninger til og forsvar af eksklaven Kaliningrad, der er ”lukket inde” i NATO-land mellem Litauen og Polen. […]
Også den russiske storby Sankt Petersborg bliver mere udsat ved et finsk medlemskab, ligesom den russiske Østersøflåde vil få det særdeles svært i den mellem 80 og 120 km brede Finske Bugt, især hvis Finland og Estland koordinerer deres kystforsvar. Et svensk og især finsk medlemskab af NATO vil således øge den russiske sårbarheds-fornemmelse i det vestlige og især i det nordlige militærdistrikt. Läs artikel