Der er rørte vande omkring Danmark. Et forværret sikkerhedspolitisk trusselsbillede placerer sammen med afgørende forandringer i forsvarspolitikkens internationale betingelser dansk forsvarspolitik ved en skillevej. ..
Forsvaret løser en række vigtige opgaver på dansk territorium såvel som i Nordsøen og Arktis. Det gør forsvaret samtidig med, at det bidrager til dansk og international sikkerhed – i og uden for Europa. Balancen er de seneste år svunget mod det internationale; både langt væk i det globale syd og i Danmarks nærområde, herunder ikke mindst Østersø- en. Et afgørende forsvarspolitisk spørgsmål er derfor, om det internationale fortsat skal have stor vægt, eller om betydningen af nationale opgaver kræver en ny balancering. Særligt hæren er i dag dimensioneret næsten udelukkende til på forskellig vis at kunne bidrage til internationale operationer. Samtidig bliver danske soldater pålagt opgaver knyttet til det nationale beredskab, f.eks. i relation til migrationskrisen i sommeren 2015 samt terrorberedskabet efter angrebet i København samme år.En generel udbygning af det danske forsvars rolle i det nationale beredskab vil rykke balancen mellem internationale og territoriale opgaver i retning af sidstnævnte.
Det samme gælder for investeringer i kapaciteter, som primært finder anvendelse enten inden for eller uden for dansk territorium. Flådens store enheder, fregatterne og de fleksible støtteskibe, er eksempelvis designet med henblik på internationale operationer. Det samme gælder for den danske flåde af F-16-fly (og flyvevåbnet som helhed), der i løbet af de sidste 20 år er blevet opgraderet og omdannet fra at være fokuseret på nationalt luftforsvar til også at kunne bidrage til bombemissioner i internationale operationer. Selv Hjemmeværnet har fået indføjet internationale operationer som en del af sin resultatkontrakt. Läs rapporten