Forsvaret har planlagt køb af fly og missiler for milliarder, dr.dk

Den absolutte sværvægter i indkøbsbudgettet fra det danske forsvar er de nye kampfly F35, som skal erstatte F16.

I 2016 besluttede et flertal i Folketinget at indkøbe 27 fly i perioden mellem 2018 og 2026, der ifølge den politiske aftale skal sikre, ”at Danmark fortsat har evnen til at hævde dansk suverænitet og mulighed for at kunne indsætte kampfly i internationale operationer eller ultimativt bidrage til Natos kollektive forsvar af dansk og allieret territorium”.

Danmark skal betale en indkøbspris på 16,4 milliarder kroner for at erhverve sig flyene, men det udgør under halvdelen af de samlede udgifter.

Prisen over de næste 30 år er anslået til 56,4 milliarder kroner, når man medregner driften og vedligeholdelsen. Läs artikel