Norge vil kæmpe for det multilaterale system for at forsvare norsk selvstændighed og handlerum, diis.dk

Louise Riis Andersen

Ny hvidbog fra Norges blå regering kan med fordel inspirere en kommende rød regering i Danmark.

Presset på den regelbaserede internationale orden fik i 2018 den norske regering til at se nærmere på Norges rolle og interesser i en multilateral verdensorden. Resultatet af det omfattende analysearbejde foreligger nu i form af en såkaldt ’Melding til Stortinget’, der blev præsenteret for offentligheden af den norske udenrigsminister Ine Eriksen Søreide ved et større arrangement i Nobels Fredscenter, under overværelse af Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas.

Det klare budskab var at fremhæve Norges fundamentale interesse i at forsvare den regelbaserede verdensorden, Norge selv har deltaget aktivt i at opbygge, og som nu er under pres indefra og udefra. Meldingen konkluderer således, at Norges fremmeste udenrigspolitiske interesse nu og i de næste fem år er at forhindre svækkelse af den internationale retsorden og de multilaterale styringssystemer. Meldingen anviser også, hvordan Norge inden for de eksisterende budgetmæssige rammer skal prioritere sine udenrigspolitiske værktøjer og virkemidler for at fremme netop dette mål.[…]

Det betyder på ingen måde, at multimeldingen gør op med Norges transatlantiske profil. NATO-medlemskabet og USA’s sikkerhedsgaranti udgør også fremover fundamentet for norsk sikkerhed, herunder især behovet for at ”utligne asymmetrien i forholdet til Russland”. Anlægger man de realpolitiske briller, den norske regering selv fremhæver, viser lanceringen dog tydeligt, at man i Oslo er smerteligt bevidst om, at presset på de institutioner og værdier, Norge bekender sig til, ikke mindst kommer fra USA. Multimeldingen giver ikke noget endegyldigt eller klart svar på, hvordan Norge skal placere sig i dette krydsfelt. Men den giver et interessant indblik i, hvordan et lille land forsøger at manøvrere og tilpasse sig en situation, hvor de kortsigtede sikkerhedsinteresser er knyttet op på et land, der i stigende grad opleves som en trussel mod nationens langsigtede sikkerhedsbehov.

Den diskussion udestår fortsat i Danmark. Men måske den kommer med en ny regering?

Läs artikel

Den norska regeringens vitbok kan läsas här.