En sønderlemmende rapport afslører et tysk forsvar ude af stand til at forsvare det store land. Tyskland hælder stadig flere milliarder i de væbnede styrker, mens soldaterne skal håndtere et monster af et bureaukrati og leve med skibe, helikoptere og fly, der alt for ofte er ude af drift. Løsningen skal muligvis findes i Ikea, mener ombudsmand.
Blot hvert fjerde af det tyske Luftwaffes Tornado-fly er i stand til at flyve, ligesom kun enkelte af hærens i alt 53 Tiger-kamphelikoptere kan lette. Den tyske marine har nu blot ni store krigsskibe tilbage, og flertallet af dem ligger alt for længe ved kaj. Læg hertil 20.000 ubesatte stillinger og udbredt mangel på alt fra skudsikre veste til bomuldsskjorter, og man har billedet på et tysk forsvar i dyb krise.
For de tyske politikere må det have været en nærmest grusom læsning, da Forbundsdagens militære ombudsmand, Hans-Peter Bartels, tirsdag i Berlin fremlagde en hudflettende rapport om det tyske forsvars tilstand. Läs artikel