USA roser øget overvågning i Arktis, sermitsiaq.ag

Det er velkendt, at der er store huller i den danske overvågning af Arktis, hvor flere store lande har strategiske interesser.

Danmark får dog ros af USA for den øgede overvågning, som blev aftalt tidligere på året om blandt andet en stor radar, der skal opstilles på Færøerne, og droner, som skal overvåge luftrummet over Grønland.

Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, er glad for initiativet.

– Danmark tager et skridt frem med investeringen på omkring 1,5 milliarder kroner, siger han på et pressemøde mandag i København under et besøg.

– Det giver gennem teknologi en kapacitet til at vide, hvem der gør hvad og hvor på et hvilket som helst tidspunkt. Det er som regel vigtigt for at opretholde sikkerheden.

Den øgede overvågning skal opdage russiske fly, der flyver over Færøerne og Grønland og finde russiske ubåde i de arktiske farvande. Läs artikel