Søndag er omkring 30 amerikanske helikoptere, 1000 køretøjer og en række andet militært materiel ankommet til Esbjerg Havn.
Torsdag meldte Forsvaret og politiet ud, at der ville blive etableret to midlertidige militære områder i Esbjerg. Områderne vil være midlertidige militære områder frem til 9. juni.
Konkret har Danmark lagt havn til transporten af amerikansk udstyr til USAs øgede militære tilstedeværelse i Europa. Med de midlertidige militære områder yder Danmark værtsnationsstøtte. Det handler om, hvordan et land kan modtage udstyr hurtigt i regi af NATO og fragte der videre.
Ifølge Forsvaret er det også en øvelse i at bruge danske havne som springbræt. Det skal sikre, at fremtidige operationer kan køre hurtigt. Läs artikel