Seniorforsker: Mette Frederiksen springer ud som Kina-høg og udfordrer Lars Løkkes pragmatiske linje,

Fra sidelinjen på FN’s generalforsamling i New York trådte Mette Frederiksen ind i rampelyset med sit skarpt formulerede krav om at holde Kina ansvarlig for dets støtte til Ruslands krigsindsats.

Den danske statsminister tilføjede til Politico, at ”vi har prøvet (…) at have normalt samarbejde [med Kina] (…) men vi kan ikke længere tillade os selv at være naive”. Tidligere på måneden advarede hun i Financial Times om faren ved, at Europa bliver afhængig af kinesisk teknologi.

Fredag kunne Udenrigsministeriet overraskende annoncere, at Lars Løkke Rasmussen havde indgået en aftale med Kinas topdiplomat Wang Yi om at ”implementere visumfri rejse for danskere, der besøger Kina”. […]

Den danske statsministers verbale angreb på Kina synes nemlig at underminere den mere pragmatiske linje, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har praktiseret over for kineserne. […]

Også i et bredere europæisk perspektiv har politikerne den senere tid haft travlt med at pleje relationerne til den kinesiske regering.

Den spanske premierminister, den polske præsident og den norske statsminister har alle lagt vejen forbi Beijing i løbet af september, hvor de i øvrigt ligeledes har sikret sig visumfri adgang til Kina for deres borgere. Samtidig arbejdes der på højtryk i EU’s maskinrum for at sikre en eller anden form for kompromisløsning omkring de bebudede straftoldsatser på kinesiske elbiler for at undgå en eskalerende handelskrig.  Läs artikel