Ukraine vil sænke værnepligtsalderen, pov.international

18-25-årige skal også på slagmarken i Ukraine, skriver nyhedsbureauet AP. De er ellers lige nu undtaget fra den tvungne værnepligt, men det ukrainske forsvar mangler folk.

Stabschefen for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, Pavlo Palisa, vil sænke værnepligtsalderen fra 25 til 18 år, siger han til det amerikanske nyhedsbureau AP. Det skal ske for at styrke forsvaret af Ukraine mod de russiske invasionsstyrker, forklarer stabschefen i sit første interview med et udenlandsk medie, siden han tiltrådte i efteråret.

Sidste forår sænkede Ukraine værnepligtalderen fra 27 til 25 år, men tilførslen af flere soldater har ikke givet resultat på slagmarken, og derfor er der behov for endnu flere folk. Gennemsnitsalderen for soldaterne ved fronten er lige nu over 40 år.

Præsident Zelenskyj har været meget imod at sænke den obligatoriske værnepligtsalder til 18 år af hensyn til Ukraines fremtid, men den russiske fremrykning presser den ukrainske hær på den 1.000 kilometer lange frontlinje. Desuden har både den tidligere og nye amerikanske administration lagt pres på Ukraine for at sænke værnepligtsalderen. Läs artikel