Amerikanske soldater rykker ind på dansk havn: – Afgørende for vores sikkerhed, avisendanmark.dk

Cirka 600 køretøjer og andre former for militært materiel fra USA ankommer i næste uge sammen med skibet ARC Independence og et hav af personel fra det amerikanske forsvar til Aarhus Havn.

Det skriver det danske forsvar i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at besøget sker i forbindelse med Danmarks værtsnationsstøtte til USA, hvor havnen altså – for første gang – er udvalgt af det amerikanske forsvar som et stop på vejen, inden materiel, containere og personel ad landvejen transporteres videre til Østeuropa. Her skal tropperne indgå i en planlagt rotation med andre amerikanske enheder i forbindelse med landets ’Operation Atlantic Resolve’, som ifølge Forsvaret er en styrket tilstedeværelse i Europa med det formål at demonstrere USA’s evne til at forstærke NATO og alliancepartnere i Østeuropa med kampstyrker. […]

– God værtsnationsstøtte til vores allierede er en helt central del af vores bidrag til NATO’s kollektive forsvar. Brugen af Aarhus Havn er et udtryk for, at USA ser potentiale i Danmark som værtsnation for amerikanske styrker. I en tid, hvor vestlige værdier som frihed og demokrati udfordres, er det helt afgørende for vores sikkerhed, at vi står skulder ved skulder med vores kerneallierede som USA, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Läs artikel