Central sætning om atomvåben slettet fra Danmarks aftale med USA, nyheder.tv2.dk

Den endelige version af lovforslaget om en baseaftale mellem USA og Danmark ligger nu klar, og den adskiller sig på et helt centralt område fra lovudkastet fra december. En sætning om atomvåben på dansk jord er nemlig blevet slettet i den endelige version, skriver Politiken.

I lovudkastet stod der: ”Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen vil desuden ikke ændre dansk atomvåbenpolitik, som indebærer, at der ikke må stationeres atomvåben i Danmark under de nuværende omstændigheder, dvs. i fredstid”.

Den sidste del af sætningen er slettet i det rigtige lovforslag, hvor der nu kun står: ”Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen vil desuden ikke ændre dansk atomvåbenpolitik”.

Til Politiken siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor hos Forsvarsakademiet, at det må betyde, at man inden for de næste ti år kan forestille sig, at det kan blive nødvendigt at ændre dansk atomvåbenpolitik. Läs artikel