Det er en bunden opgave i forsvarsforliget, og det et krav fra NATO. Forsvaret skal med udgangen af 2023 være i stand til at opstille en kampklar brigade.
Det kommer ikke til at ske.
Danmark kommer hverken til at realisere forsvarsforliget eller til at indfri NATOs krav. Det fortæller manden med hånden på roret i Danmarks eneste operative brigade.
»Vi har ikke en kampklar brigade 1. januar 2024,« siger brigadegeneral Henrik Lyhne, chef for 1. Brigade.
En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar, og med udgangen af 2023 skal Danmark have en brigade med 4.000 soldater samt kampvogne, våben og køretøjer til at gå i krig på egen hånd.[…]
Uden et effektivt luftforsvar til at beskytte soldaterne mod trusler fra oven, findes der ganske enkelt ikke en kampklar brigade, understreger brigadegeneral Henrik Lyhne.
»Uden et effektivt luftværnssystem med evne til at imødegå blandt andet droner kan 1. Brigade ikke operere på den moderne kampplads. Det ville være regulært selvmord,« siger han. Läs artikel