Det er klogt og økonomisk at bruge værnepligten.
I 2004 blev det danske forsvar lagt om, så man specialiserede vores styrker til at deltage i internationale operationer langt fra Danmark. Man regnede ikke længere med, at der ville være brug for at forsvare vores nationale område, og derfor holdt man op med at indrette sig på den opgave. Værnepligten blev lavet om til ikke at rumme nogen egentlig militær uddannelse og militært formål i sig selv, men til at fungere som rekrutteringsmekanisme til forsvaret. Reserven nedprioriteredes kraftigt og mobiliseringsstyrkerne forsvandt.
Vi kan i dag ikke forsvare vores eget land med vore militære styrker.
Det er efter min mening en fejl. Et land skal altid være i stand til at forsvare sit eget område. Også selvom man ikke umiddelbart står foran en invasions-trussel. Og det gør vi ikke dag…
Nej, det bedste er selvfølgelig at have et forsvar, der altid kan det nødvendige minimum og hvor der samtidig er indbygget en fleksibilitet, så man kan skalere op og ned efter behov. Det er derfor vi i Dansk Folkeparti har foreslået, at vi omlægger forvaret til en lille fastansat kerne og en større reserve og mobiliseringsstyrker. På den måde får man på en økonomisk måde et forsvar, der fastholder det høje niveau af viden og færdigheder; som kan bruges til internationale opgaver, men også være klar til opgaver i nærområdet og på vores eget område.
For at opbygge en sådan struktur skal man udvide værnepligten, genoprette reserveofficersuddannelserne, opbygge en aktiv reserve samt mobiliseringsenheder med veluddannede værnepligtige. Det vil give fleksibilitet i opgaveløsningen på den mest økonomiske måde. Läs artikel