Forud for forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, foreslår Dansk Folkeparti at vende forhandlingerne på hovedet.
I stedet for at lade “Finansministeriets regnedrenge” sætte rammen ved at fortælle, hvor mange penge forsvaret kan råde over, vil Dansk Folkeparti først have en diskussion af, hvor længe de danske styrker skal kunne forsvare fædrelandet mod et fjendtligt angreb.
Og DF har selv et klart svar på det spørgsmål:
”I Dansk Folkeparti mener vi kort og godt, at danske styrker skal kunne forsvare Danmark i 14 dage, indtil vores NATO-allierede kan komme os til undsætning. Så må vi derfra få regnet på, hvor mange soldater og hvor meget materiel – og dermed også hvor dybt Finansministeriet må til lommerne – der skal til for at indfri den ambition”. […]
Udviklingen i nabolandene peger efter hans opfattelse entydigt på, at der er brug for flere værnepligtige, en længere værnepligtsperiode, genindkaldelser af større mobiliseringsstyrker og mere materiel på lager, så mobiliseringsstyrkerne har tilstrækkeligt med våben, køretøjer og materiel.
”Først og fremmest skal vi går os klart, at hovedformålet med forsvaret er forsvaret af Danmark og danske interesser. Inden for den overordnede ramme kan intet være vigtigere end kampen for at bevare rigsfællesskabets territoriale integritet og forhindre en fremmed magt i at besætte landet, som det skete 9. april,” skriver Søren Espersen. Läs artikel