Der skal træffes et valg mellem overvågning og militært forsvar i Arktis og Nordatlanten, raeson.dk

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet

Regeringen har retorisk givet Arktis og Nordatlanten første prioritet i det forsvarsforlig, der skal udmøntes for årene 2024-2033. Men der er ikke klar sammenhæng mellem mål, metoder og midler i den militære strategi for Arktis og Nordatlanten, der aftegner sig i debatten om det nye forsvarsforlig. Det er uklart, hvad målet med Danmarks militære tilstedeværelse i de nordlige dele af Rigsfællesskabet skal være, og hvilke opgaver som Forsvaret skal prioritere deroppe og hvordan. Prioriteringen af Arktis og Nordatlanten afspejles heller ikke i Forsvarschefens lækkede fagmilitære anbefaling til forsvarsforliget, som skubber anskaffelsen af nye inspektionsskibe og maritime overvågningsfly til næste årti. Hertil kommer, at implementeringen af den såkaldte arktiske kapacitetspakke på 1.5 milliarder kr., der blev politisk vedtaget i februar 2021, stort set ikke er kommet i gang. Anskaffelsen af store overvågningsdroner overvejes stadig, og radaren, der skal opstilles på Færøerne, vil ifl. TV2 først være operativ i 2030. […]

Det er lettest for Forsvaret at vælge de mest velegnede metoder og midler, hvis målet for en given strategi er klart. Det er ikke længere tilfældet i strategien for den arktiske del af Rigsfællesskabet. Læser man det Fælles grundlag for forhold vedrørende Arktis og Nordatlanten i forsvarsforliget, som Danmark, Færøerne og Grønland blev enige om i juni 2023, fremstår målet godt nok krystalklart: ”Arktis og Nordatlanten fortsat skal være et lavspændingsområde, hvor potentielle konflikter løses på fredelig vis.” […]

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at det danske forsvar aldrig har haft kapacitet til at afskrække og forsvare Færøerne og Grønland militært, og at denne opgave i realiteten har været udliciteret til USA og Storbritannien siden 2. verdenskrig, hvor USA tog kontrol med Grønland, og Storbritannien tog kontrol med Færøerne for at forhindre, at de faldt i tyske hænder. Storbritannien tog i øvrigt også kontrol med Island, som var en del af det danske kongerige på daværende tidspunkt. Storbritannien overtog siden kontrollen til USA, som stadig er militært til stede på Island i dag. Läs artikel