[…] Nu viser en ny meningsmåling, foretaget af Verian for Berlingske. Danskerne er lodret uenige med aftalens grundpræmisser og støtter ikke længere, at amerikanske soldater kan få adgang til danske militærbaser.
Regeringens forslag om de amerikanske beføjelser skal behandles i Folketinget til april, men står det til landets befolkning, skal aftalen ikke underskrives:

42 procent af danskerne siger ’nej tak’, mens 30 procent mener, at aftalen bør vedtages. De resterende 28 procent har ingen holdning.

Berlingske har på baggrund af meningsmålingen talt med to forskere, der specialiserer sig i forholdet mellem USA og Danmark. Begge påpeger, at resultaterne tegner et tydeligt billede af, at det forhold har ændret sig i den seneste tid:

»Det er interessant, at der ikke er et flertal i den danske befolkning for at ratificere (tilslutte) sig baseaftalen med USA. Det siger jo noget om, at der er en fornemmelse i den danske befolkning af, at man ikke kan regne med amerikanerne mere,« siger Mikkel Runge Olesen, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved DIIS.

Forslagene førstebehandles i Folketingssalen 11. april 2025. Läs artikel