Nu reagerer Troels Lund Poulsen, Danmarks forsvarsminister, på de seneste kommentarer, som Donald Trump er kommet med vedrørende Grønland.
Kommentarer, hvor Donald Trump også hånede det danske forsvar.
»Der er en forværret sikkerhedssituation i Arktis og derfor behov for, at Danmark – og NATO – gør mere,« siger Troels Lund Poulsen i et skriftligt svar og uddyber:
»Det er blandt de vigtigste prioriteter i forsvarsforliget. Det er vi fra dansk side i gang med. Jeg forventer, at vi snarligt kan indgå en delaftale med bred opbakning i Folketinget.«
Han fortæller videre, at man vil tage vigtige skridt i retning af styrket overvågning med blandt andet nye arktiske skibe, flere langtrækkende droner og satellitkapaciteter. Läs artikel