Donald Trumps trusler mod Danmark udgør i dansk diplomatisk historie hvad meteorologerne ville kalde en ’100-årshændelse’. Grønland har haft tilknytning til Danmark længere end USA har eksisteret. Det danske monarki vil blive frataget ca. 98% af sit territorium. Og vi vil miste indflydelse i verden: efter den Kolde Krig har Rigsfællesskabet givet Danmark indflydelse gennem Arktisk Råd samt status i bredere forstand. […]
Efter den Kolde Krig har goodwill-tankegangen været helt dominerende i dansk sikkerhedspolitik. Som ’superatlantister’ har vi deltaget i militæroperationer fjernt fra danske kyster uden relevans for egen sikkerhed – udadtil legitimeret værdipolitisk (pigeskoler til afghanerne, f.eks.) Vi har frivilligt stillet os op i kugleregnen i Helmand i det sydlige Afghanistan. Når det er gået mindre heldigt, som i Irak og Afghanistan, har man fra officiel side altid haft en solid tilbagefaldsposition – at deltagelsen var for at være en god allieret til USA (jf. Krigsudredningen). Den skulle give goodwill, sat ind på ’kontoen’ i Washington; investeringen skulle komme os til gode engang i fremtiden. Den har måske også givet nemmere access i det daglige for danske diplomater i Washington.
For en realist er denne teori imidlertid naiv: stormagter agerer, i hvert fald når det gælder større ting, ud fra deres egne strategiske hensyn i en given situation, ikke ud fra en allieret småstats ’gode gerninger’ i det forgangne. Den naive goodwill-teori har nu endegyldigt fået dødsstødet. Som Frankrigs præsident de Gaulle sagde: ’en stat har ingen venner.’ Läs artikel