Når det danske forsvar skal være større, vil det også være naturligt at få flere værnepligtige og at uddanne dem længere, end vi gør i dag, hvor godt 4000 unge mennesker om året får mellem 4 og 12 måneders uddannelse som værnepligtige.
Det er bestemt ikke det eneste, der trænger til at blive styrket i Forsvaret, og det skal bestemt heller ikke sluge alle de midler, som forsvarsbudgettet forhåbentlig bliver udvidet med. Der er mange andre store mangler i Forsvaret. Men værnepligten er et vigtigt element.
Værnepligtens modstandere har travlt med at male et billede af, at de værnepligtige er uduelige og per definition ikke kan bruges i krig. Det vil man være uenig i i eksempelvis Israel. Hvis værnepligtige uddannes ordentligt kan de naturligvis sagtens kæmpe.
Kritikerne har ret i, at den nuværende værnepligt på ned til fire måneder ikke gør de værnepligtige til brugbare kampsoldater. Det kræver mere træning. Men hvis vi uddannede de værnepligtige længere, ville de blive en reel kapacitet, hvor vi ville få rigtig meget forsvar for pengene. Läs artikel