Forsvarsforlig 2017: Her er oplægget til politikerne for en nyordning af Hæren, olfi.dk

»Mindsket faglighed blandt specialister«, »mindre personalefleksibilitet«, »reduceret … fokus på den operative opgaveløsning og træning«, »stigning i den administrative byrde med risiko for at reducere tempo og kvalitet«, »risiko for, at enhedernes robusthed og parathed til udsendelse nedsættes«, »mindre fokus på bred/generel læring, der ellers bidrager til jobfleksibilitet«, risiko … for, »at udviklingsarbejdet i mindre grad baseres på lokal ekspertviden« og »forhøjet risiko for forkerte og dyrere anskaffelser«.

Sådan lyder bare nogle af de identificerede risici fra konsulenterne i Struensee & Co. i forbindelse med beskrivelsen af en nyordning af den danske hær. Advarslerne står beskrevet i den såkaldte budgetanalyse, som skulle identificere besparelser på 600 mio. kr. på det operative område og en lille mia. kr. inden for Forsvarsministeriets samlede ressortområde. Den opgave har konsulenterne løst, idet de har fundet såkaldte ”potentialer” for mellem 869 og 1.143 mio. kr. i hele Forsvarsministeriets ressortområde og for 522-644 mio. kr. på det operative område, som OLFI kunne fortælle lørdag. Läs artikel