…Som kompensation for en manglende vilje til at hælde penge i et forsvar, som de fleste politikere ikke har haft den store interesse i at opretholde, har man lystigt sendt fredsbevarende og fredsskabende enheder afsted, i særdeleshed når USA har kaldt. Den katolske kirke ville kalde det aflad, når danske politikere bruger vores aktivisme som udtryk for, at vi bidrager med mere, end vi egentlig gør. Den stærkt stigende aktivisme og samtidige reduktion af vores terrítorialforsvar har udmøntet sig i en omlægning af dansk forsvar til et ekspeditionsforsvar, der kun kan bruge som plug and play-løsning i andre, større, landes enheder.
Vi har de facto mistet evnen til at kæmpe selv, mistet de fleste kapaciteter, der sætter os i stand til at hævde vores grænser, og efterladt et stærkt decimeret forsvar, hvis primære funktion er opgaver langt væk fra Danmark.