Den sociale lim
af Jørgen Rossini er medredaktør af ”www.mankujoosse.dk”, der især behandler organisationsteoretiske fænomener
For nogen tid siden fik jeg en stabel bøger på dansk fra dødsboet efter en af mine gamle venner. Deriblandt var også Grimbergs Verdenshistorie, som jeg vist aldrig fik læst den gang for mange år siden, da min mor købte dem. Grimberg stod temmelig uberørt i reolen igennem alle årene, og hvad der siden skete med dem, husker jeg ikke længere. […]
Staten blev for gennemsnitsatheneren næppe andet end den store understøttelsesbetaler og festarrangør, og at risikere livet for den havde man ikke mere lyst til. Den almindelige værnepligts forsvinden til fordel for et forsvar baseret på lejesoldater, er et af denne materialistiske tids mest markante forfaldssymptomer. Nu var det ikke længere borgerhære, som kæmpede for by og hjem, men i farens stund afgjordes statens skæbne af en sammenskrabet flok hjemløse eventyrere, hvis troskab og pålidelighed strakte sig akkurat så langt, som der var penge i kassen.
Så dybt var det gamle borgersind sunket, at alle råbte på rettigheder, men ingen ville høre tale om pligter. Underslæb og korruption hørte til dagens orden inden for forvaltningen. Man indsatte kontrolkommissioner i det uendelige, men hvad hjalp det, når kontrollanterne kunne bestikkes. En overgang troede man, at man kunne genopvække samfundsånden med nye love, og et sandt lovgivningsraseri tog sin begyndelse. Läs artikel