En grænse hen over Hans Ø er symbol på et moderne og fredeligt Arktis, mener historiker Michael Böss. Det kan fremme samarbejdet mellem inuit.
Fra i morgen er der tegnet et ny streg på verdenskortet: nemlig en streg fra syd til nord over den lille ø Tartupaluk – eller på dansk Hans Ø – mellem Nunavut i Canada og det nordlige Grønland.
Det sker, når naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) og formanden for naalakkersuisut Múte B. Egede (IA) tirsdag underskriver en aftale med den canadiske udenrigsminister Mélanie Joly om at dele øen mellem Kongeriget Danmark og Canada.
Det betyder, at en lille sten i skoen mellem Canada og Grønland/Danmark nu er væk. […]
Gennem årtier har politikere fra både Grønland, Danmark og Canada forsøgt at gøre krav på øen, dels for at få adgang til mulige naturressourcer og for at kunne kontrollere søfart omkring øen. I hvert fald i de perioder, der er eller bliver isfrit i området.
Men med årene er det blevet afklaret, at øen hverken byder på olie eller andre værdifulde naturressourcer. I stedet Hans Ø med tiden blevet mere interessant i forhold til sejlads i området i perioder, der er isfrit. Og her kan Canada og Grønland/Danmark i fremtiden få brug for at samarbejde, mener Michael Böss. Läs artikel