Tirsdag mødes forsvarsministrene fra Danmark og Sverige for at udvide samarbejdet om eksempelvis overvågning.
Det danske og det svenske forsvar udvider samarbejdet i lyset af det ændrede trusselsbillede i Østersø-regionen. Sverige er en stor militær magt, som ligger strategisk, men er ikke Nato-medlem og er derfor mere udsat end ellers. Det siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som peger direkte på Ruslands adfærd som baggrunden.
– Vi fordyber samarbejdet, vi er startet med at købe fælles uniformer, lave fælles indkøb og på den måde skaffe billigere materiel. Vi laver aftaler om udveksling, siger han. Det indebærer, at Danmark og Norge fremover kan udveksle radarbilleder med Sverige, som ikke er medlem af Nato. Det er helt nyt i den sammenhæng. Läs artikel