Lad os bygge en ny flådebase i Grønland, berlingske.dk

Udenrigsminister Jeppe Kofod vil i løbet af det tidlige forår komme med en udenrigspolitisk strategi.

I den strategi er det nødvendigt at inddrage Arktis, Grønland og ikke mindst USA i overvejelserne. For kravene til Danmark både i spørgsmålet om at yde to procent af vores bruttonationalprodukt til forsvaret og i forholdet til USA i det arktiske område bliver mere og mere påtrængende.

Arktis er på NATOs ønskeliste over områder, hvor forsvarsalliancen skal træde mere offensivt ind, på grund af russernes optrapning af basekapacitet i området. Den seneste rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste opridser da også et forøget trusselsbillede med russiske kampfly, der kan true danske overvågningsfly og i det hele taget skærpe konflikten i dette område.[…]

Vi bør udvide landingsbanerne i Grønland, så vi ikke behøver at ombygge de dyre F-35-fly til overhovedet at kunne lande der.

Vi kan satse på en stor flådebase som den i Grønnedal i Sydgrønland og anskaffe flere skibe til Grønland – skibe, som opfylder NATOs mål for sådanne aktioner. Begge ting i et tæt samarbejde med den grønlandske regering. Naturligvis. Läs ledaren