Militærforsker: Danmarks rolle som Nato-duks står for fald, altinget.dk

[…] Ifølge Forsvarsministeriets prognoser kommer vi, når nyinvesteringerne er fuldt indfasede i 2023, til at bruge ca. 1,3 procent af BNP på forsvaret.

I 2013 – året inden daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt på Natos Wales-topmøde skrev under på, at Danmark ville arbejde for at leve op til alliancens målsætning om at bruge 2,0 procent af BNP på forsvaret senest i 2024 – udgjorde forsvarsbudgettet ca. 1,2 procent af BNP. Et løft på 0,1 procent af BNP på 10 år kommer formentligt ikke til at udløse stående ovationer i Nato-hovedkvarteret eller i Washington DC.

Og hvad måske værre er: Det ser ud til, at en meget stor del af de øvrige europæiske Nato-lande rent faktisk afsætter flere penge til de væbnede styrker. Ifølge Natos prognoser vil 15 ud af de 29 Nato-lande således bruge minimum 2,0 procent af BNP i 2024. Läs artikel