Fra januar til maj afholder Nato ’Steadfast Defender 2024’. Øvelsen er alliancens største siden den kolde krig. Mere end 90.000 tropper er med til at signalere, at Nato er leveringsdygtig i et stærkt og troværdigt forsvar i hele den nordatlantiske og arktiske region. […]
En Nato-strategi for Arktis kan være løsningen
Det haster for Nato med at gøre noget ved trusselsbilledet i Arktis. Det betyder ikke nødvendigvis, at Nato skal gå i gang med massiv militær oprustning, der risikerer at sætte turbo på dynamikkerne, der er ved at gøre Arktis til et højspændingsområde.
Rusland har eksempelvis i 2022 vedtaget lovgivning, der definerer den nordlige søvej langs landets arktiske kystlinje som isdækkede områder, der giver Rusland ret til at kontrollere krigsskibes navigation i området. Lovgivningen har givet anledning til debat, om der skal iværksættes operationer, der manifesterer retten til fri sejlads for krigsskibe i området, de såkaldte FONOPS. […]
Imidlertid vil den slags operationer sandsynligvis blive fortolket som særdeles eskalerende af Rusland, især hvis der er tale om internationale operationer med deltagelse fra Nato-lande som for eksempel Storbritannien, Frankrig og Italien, der ikke har legitime patruljeringsforpligtelser i Arktis.
Rusland ser sig selv som sårbar overfor øget Nato-tilstedeværelse i Arktis, og det kan føre til et uventet konfrontatorisk militært modsvar. For at undgå at Arktis bliver et højspændingsområde, er det vigtigt, at Nato-medlemmer med kystlinje langs Ishavet påtager sig et større ansvar for afskrækkelse af Rusland.
Det vil sige, at lande som USA, Canada, Danmark og Norge styrker deres militære tilstedeværelse i eget nærområde, der grænser op til Rusland med kapaciteter, der er nødvendige for et troværdigt forsvar. Läs artikel