En gruppe af Nato-lande er ifølge Natos tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen måske parat til at sende soldater til Ukraine.
Det skulle ske, hvis ikke USA og Nato som helhed er klar til at give sikkerhedsgarantier til Ukraine i forbindelse med et Nato-topmøde i Vilnius i juli, siger han blandt andet til den britiske avis The Guardian.
Hvis Nato-lande sender soldater ind i Ukraine, står spørgsmålet tilbage: Hvis deres styrker bliver angrebet, er det så et angreb på Nato?
Det behøver det ikke nødvendigvis at være, lyder det fra centerleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen og ph.d. og generalsekretær for Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe.
Natos artikel fem, også kendt som musketereden, siger, at hvis et Nato-land angribes, skal de andre komme det til undsætning. Kristian Søby Kristensen peger på, at artikel fem nævner angreb på landenes væbnede styrker. Men der står også, at Nato-landene skal svare med hvad end tiltag, som de mener, der er nødvendige.
– Der er elastik i det. Det er ikke, fordi der ikke er Nato-lande, hvis militære styrker er blevet angrebet nogensinde, siger han.
– Det er vigtigt at huske, at der er ikke nogen automatik i det. Det er en politisk beslutning.
Begge peger på, at der næppe vil være en situation, hvor et Nato-land påberåber sig artikel fem uden at være sikker på at have opbakning i Nato-kredsen. […]
– Jeg er ret sikker på, at hvis en bataljon polske soldater blev sendt til Ukraine, og nogen skød på dem, så ville svaret være tydeligt: Det må I selv ligge og rode med, siger han.
– Man er klar over, at den der artikel fem ikke er en blankocheck til, at alle kan trække Nato ind i en krig. Läs artikel