Det afslører et internt notat fra Forsvarsministeriet ifølge TV 2.
Allerede i en evaluering fra oktober sidste år lod NATO forstå, at man er alt andet end tilfreds med det danske forsvar, men først nu kommer det frem, hvor skoen for alvor trykker – set med NATO-øjne.Forsvaret kritiseres for ikke at have opfyldt flere af NATOs såkaldte styrkemål til fulde. To af dem er endda markeret med rødt i notatet.
Det gælder kravet om, at Danmark fra 2028 har indført et kort- og langtrækkende luftforsvar, og kravet om, at Forsvaret skal kunne yde støtte til indsættelse af egne og allierede styrker. […]
Daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) kom med en noget anden udlægning, da NATO-rapporten landede i forsvarsministeriet sidste efterår.
»Jeg læser det som politik fra NATOs side og intet andet. Det er jo en kritik af det samme forsvarsforlig, som vi for to år siden fik anerkendelse for af NATO,« sagde hun ved den lejlighed til Ritzau.
Trine Bramsen tilføjede, at kritikken i hendes øjne var et forsøg på at få Danmark til at bruge endnu flere penge på Forsvaret. Läs artikel