Norge har besluttet ikke at være en del af Natos ballistiske missilforsvar.
Det fremgår af det norske forsvarsministeriums budget for 2020, som blev offentliggjort mandag. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
– Gennem en bredere sikkerhedspolitisk vurdering har regeringen besluttet, at Norge ikke overvejer at anskaffe sensorer eller forsvarsmissiler, som kan indgå i Natos missilforsvar, hedder det i budgettet.
Norge har i flere år støttet Natos beslutning om at udvikle et missilforsvar til at beskytte Natos europæiske territorie, befolkninger og styrker. Det blev besluttet på et topmøde i Lissabon i 2010. Men til gengæld har Norge været modstander af planen om, at Natos missilforsvar skulle smelte sammen med USA’s mere omfattende missilforsvar. Debatten om en mulig norsk deltagelse har udløst frygt for spændinger i relationen til Rusland.
– Jeg tror, at dette (regeringens beslutning, red.) forhindrer øget spænding, siger seniorforsker Julie Wilhelmsen til NTB. Läs artikel