Efter halvandet års forhandlinger er Danmark og USA blevet enige om en bilateral forsvarssamarbejdsaftale (Defense Cooperation Agreement), der åbner op for en mere permanent amerikansk militær tilstedeværelse på udvalgte militære områder i Danmark. […]
Forsvarssamarbejdsaftalen betyder, at amerikansk personel og militært materiel kan stationeres på udvalgte danske militære områder i kortere eller længere tid. Det skal ske i tæt koordination med Forsvaret og andre relevante danske myndigheder. Aftalen giver det amerikanske forsvar adgang til de tre flyvestationer i Karup, Skrydstrup og Aalborg. Færøerne og Grønland er ikke omfattet af aftalen.De seneste år har USA indgået lignende bilaterale forsvarssamarbejdsaftaler med en række europæiske allierede, der forbedrer det amerikanske forsvars adgang til det europæiske kontinent. For nylig har både Finland og Sverige undertegnet lignende aftaler med USA.
Aftalen mellem Danmark og USA vil først træde i kraft, når begge parter har underskrevet og implementeret aftalen. Läs artikel