Forsvarschef Bjørn Bisserup står helt bag den nye værnepligt, som skal resultere i opstillingen af en ny totalforsvarsstyrke med fokus rettet på bevogtning af vital infrastruktur den dag hvor NATO-tropper skal bruge Danmark som opmarchområde i en krisesituation.
“Det er vores bud på, hvordan man kan udnytte den værnepligt, der er her i landet. I dag består værnepligten af tre måneders rekrutuddannelse og en fjerde måned med en beredskabsuddannelse, hvorefter vi hjemsender de værnepligtige. I den fremtidige værnepligt får de fire måneders uddannelse målrettet mod bevogtningsopgaver. Vi hjemsender dem i enheder med en delvis føringsstruktur tilknyttet, og de kan genindkaldes til bevogtningsopgaver på relevante opgaver. Og vi indkøber det udstyr, de i givet fald skal bruge.” Läs artikel