[…] Anno 2024 har frontlinjerne mellem Vest og Øst i Europa rykket sig betydeligt: der er ca. 140 km. fra den estiske grænse til Skt. Petersborg og knap 500 km. fra den ukrainske grænse til Moskva. I tillæg er Sverige, Finland og tidligere de baltiske lande blevet medlemmer af NATO. Hvilken kæmpe lettelse må det ikke være for Danmark sammenlignet med situationen under den Kolde Krig. Eller hvad? Nå – ikke!
Tværtimod: i stedet er Danmark og andre nordeuropæiske lande blevet angrebet af akut krigspsykose i et selvforstærkende samspil mellem politikere og opinionsdannere. Det danske forsvarsbudget er i flere omgange blevet ’historisk’ forøget (som politikerne selv kalder det), og værnepligten er i ét drastisk hug blevet øget fra 4 til 11 mdr. På trods af frontens geografiske placering er Danmarks frihed og demokrati angiveligt truet. I den netop overståede EP-valgkampagne frygtede 7 ud af 11 af partiernes spidskandidater således Putin mere end klimaforandringerne (dr.dk 20/5). […]
Ser vi specifikt på den danske kontekst har vi, udover upartiske journalister, også fx aktivist og kommentator Anna Libak (WA), som slår til lyd for forskellige udokumenterede (og usandsynlige) påstande: (1) Rusland sprængte selv sin gasledning i Østersøen (Nord Stream) i luften (DR ’Debatten’ 26/1-23), som ellers kunne være brugt til at skrue ned for tyske våbenleverancer. (2) Hamas’ angreb på Israel var 7. oktober, Putins fødselsdag, så der er nok en forbindelse (WA 24/10-23). Men der er godt nok mange led i den ’beviskæde’. (3) Rusland er slet ikke så stærkt militært, som vi tror (DR ’Debatten’ 3/3-2022); men anno 2024 er det pludselig blevet en trussel mod hele den vestlige verden.
Tidl. statsminister Fogh Rasmussens rådgivningsfirma (’Rasmussen Global’) kører ligeledes på værdipolitisk frihjul. Det er selvsagt vigtigt for virksomheden at kunne tiltrække unge entusiastiske medarbejdere. Det gør man ikke via realpolitik, men derimod ’ungdommelig’ værdipolitik. Og Fogh har i tillæg en fortid som rådgiver for Ukraines regering, så upartisk analyse kommer ikke fra den kant. Läs artikel