Militæret begår i stigende grad overgreb mod befolkningen i det konfliktramte grænseområde mellem Niger, Mali og Burkina Faso, skriver Amnesty International i en ny rapport. Det er muligt, at nogle af overgrebene kan karakteriseres som krigsforbrydelser. […]
Gennem tre måneder, fra februar til april, har menneskerettighedsorganisationen Amnesty International systematisk indsamlet og dokumenteret sikkerhedsstyrkernes overgreb på civiles menneskerettigheder i Niger, Burkina Faso og Mali. Af rapporten fremgår det, at mindst 57 personer er blevet slået ihjel eller henrettet af regeringsrepræsentanter uden rettergang (eng.: extrajudicial executions or unlawful killings), mens mere end 142 er ’blevet forsvundet’ – på engelsk kaldes dette enforced diasapperance.
Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker på DIIS med fokus på sikkerhedssituationen i Sahel, påpeger, at sikkerhedsstyrkers overgreb på civilbefolkningen i Sahel ikke er noget nyt.
”Vi har set systematisk rapporteringer af sikkerhedsstyrkernes overgreb fra menneskeretsorganisationer siden 2016 – og overgrebene fortsætter. Men mit bud er, at det er blevet voldsommere og mere drabeligt,” siger hun og fortæller, at der cirkulerer billeder af lig med afhuggede hoveder, hvor sikkerhedsstyrkernes menes at stå bag.[…]
På et topmøde i januar besluttede G5-lederne og Frankrig at øge og intensivere indsatsen i særligt Liptako-Gourma regionen, som grænseområdet mellem Mali, Niger og Burkina Faso også kaldes. Det er den intensiverede indsats, som Amnestys rapport viser konsekvenserne af – med de civile som ofre. […]
Det sætter organisationer som EU, der støtter G5, i en prekær situation.
Ifølge seniorforskeren er man hos EU bekendt med, at der er strukturelle og uhensigtsmæssige kulturer hos de lokale sikkerhedsstyrker, som er svær at komme til livs. Men hvis ikke det sker, vil konsekvensen være en boomerang, der blot skubber tanker om fred endnu længere væk.
”Det er direkte vand på jihadisternes mølle. Vi ved fra flere rapporter og rapporteringer, at overgreb fra sikkerhedsstyrker er en kraftig motivation for lokale til at støtte jihadistgrupper, fordi det simpelthen trigger en historisk og dyb frustration og afmagt over for en stat, der har plyndret og udnyttet befolkningsgrupper. Det bliver om noget re-artikuleret ved sådan nogle angreb,” siger Signe Marie Cold-Ravnkilde. Läs artikel