Forsvarsministeriet har bekræftet over for Ekstra Bladet, at amerikanerne lejer sig ind i det danske forsvars bygninger. Siden 2020 har det danske forsvar huset det amerikanske konsulat i forskellige af Arktisk Kommandos bygninger. […]
– Regeringen skal overveje, om den aftale er ved at være mindre smart. De ansatte skal jo udføre de ordrer, som de får besked på af Trump. Derfor kan vi ende i en situation, hvor de laver fjendtligsindet arbejde mod Danmark, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, til Ekstra Bladet. […]
Det forklarer Jacob Kaarsbo, sikkerhedspolitisk rådgiver og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.
– Det er vel blevet deres job at arbejde for at bemægtige sig Grønland. Det er præsidentens erklærede politiske hensigt. Derfor må vi formode, at det er blevet deres opgave. De ansatte er derfor gået fra at arbejde konstruktivt med forholdet mellem USA, Grønland og Danmark til aktivt at arbejde for at ødelægge rigsfællesskabet, udtaler Jacob Kaarsbo. Läs artikel