Trumps ”America First” politik om at styrke amerikansk produktion kan ses i amerikansk våbensalg. Amerikanske diplomater skal øge eksporten ved at fungere som våbensælgere.
I løbet af første halvdel af 2018 har USA solgt flere våben til udenlandske regeringer end i hele 2017. Talt op i dollars betyder det, at den amerikanske forsvarsindustri allerede har solgt våben for 46,9 milliarder dollars i år. Det samlede beløb for 2017 var på 41 milliarder dollars. Det skriver Breaking Defense. […]
Også præsident Trump har fokus på USA’s våbeneksport, og bekendtgjorde ved Nato-topmødet, at USA vil hjælpe mindrebemidlede Nato-allierede med at finansiere indkøb af amerikanske våben.
“Vi vil ikke finansiere det for dem, men vi vil sikre, at de får mulighed for at købe – for USA laver verdens bedste militære udstyr: De bedste fly, de bedste missiler, de bedste geværer, det bedste af det hele,” har Trump ifølge Breaking Defense udtalt. Läs artikel